Røverne syd for Kongeåen

Vi kommer for sent ;-(

Jo vi har skam været her, men det er nu altid med en hvis spænding vi passerer grænsen til det sønderjyske. Okay det kommer hurtigt til at lyde som en forudintaget holdning, men sønderjyderne har nu en anden måde at holde fester på - og her kommer sådan et par små-kedelige røvere og skal forsøge at blande sig med de indfødte kollegaer - men nuvel - Bil og trailer var pakket og for en sikkerhedsskyld havde vi medbragt Pas og vores Dansk-Sønderjysk parlør og satte GPS'en mod en Restaurant i Åbenrå - et ellers idylisk sted lige over for café Lynlås.


Vi kommer i voldsom god tid anstigende til stedet og finder salen pakket med 75 pensionister der holdt kom-sammen i den sal der nogle timer senere skulle danne ramme om røvernes kup.


Vi tog en rask beslutning om at parkere traileren og begive os endnu længere sydpå og proviantere som en anden søndags turist. Efter en lynshopping gik turen nordpå igen - og hér starter det så... En UMÅDELIG lang kø. Alt imens vi sneglede os afsted på E45 rasede tiden til gengæld og svedperlerne generede efterhånden så meget at klimaanlægget måtte på overarbejde.


Kl. 17.20 ankommer vi småstressede til destinationen for at finde ud af at gæsterne ankom kl. 18.00 og ikke kl. 18.30 som først annonceret. Der blev udsagt nogle gloser som ikke skal nævnes hér, men ellers var det på med vanten og efter 20 veldisponerede minutter kunne vi konstatere at der var hul igennem - en ny røverrekord, som dog ikke skal danne præcedens fremover ;-)


Herr Überkansler som vi valgte at kalde overtjeneren var netop udtrådt af det sønderjyske fodregiment, styrede slaget med hård og unænsom hånd og røverne rettede naturligvis ind som de menige soldater vi var.


Det lykkedes os at overbevise sønderjyderne, og måske lige så meget os selv, om at man godt kan holde fest uden 80% skålesange og boogie woogie, men istedet en masse dejlige sange og gode historier.


Tilbage var nu kun at pakke sammen og overstå den sidste eksorcis hos Überkansleren :) og så vende næsen hjem til vor elskede hjemstavn nord for Kongeåen.


Og skønt var det da også at høre om en ung tankpassers liv og levned på vort eget modersmål da vi tidligt på morgenen gjorde holdt i Vejle.


Det var hans sidste arbejdsdag - hans chef var dum og nu ville han ud at rejse - og skal vi ikke herfra bare sige: God tur!

Oprettet d. 14.06.08 Trykt d. 14.06.08

 

 

Røver arkivet

Røverne på TV2

Bank og Røverne - Kendt fra TV

 

Bank krise berører røverne dybt...

Den internationale finanskrise berører Bank & Røverne dybt.

 

Røverne fanget i Vinten

Det lignede mest af alt en ganske almindelig og fredelig forsamlingshus som røverne skulle besøge der på Horsens kanten.

 

Go'e gamle Max

End ikke en fødselsdag i orkestret holder Bank & Røverne væk.

Max fejrer dagen med et par hjemmebagte fastelavnsboller!

 

Morsø Sparekasse - de rene poeter

Morsø Sparekasse følte en voldsom trang til at bryde ud i et digt efter at have haft røverbesøg (uden for åbningstiden)

 

Bank & Røverne indtager høstfesten i Spjald

Lørdag d. 6. oktober stod den på høstfest i Spjald. Næsten 500 glade mennesker oplevede Bank & Røverne i aktion!

 

Bank & Røverne møder Thomas Kjellerup

Thomas Kjellerup - nu også røver... næsten!

 

Dusørjægere søges...

Vi har fået beslaglagt vores foto-arkiver og mangler nu vellignende fotos af vores tur rundt i landet.

 

Farvel du gamle røverside...!

Det er med stor sorg at vi må annoncere den gamle røversides endeligt. RIP

 

Bank & Røverne går i trykken

Efter at have røvet en papir-transport, har vi brugt byttet til at få fabrikeret nogle små brochurer om Bank & Røverne.

 

En uheldig røverdag...

En rigtig røverhistorie fra det virkelige liv...

 

Så er hjemmesiden endelig klar...

Endelig klar med hjemmesiden - HURRA!

 

 

Bank & Røverne på fri fod