Røverne syd for Kongeåen

Jo vi har skam været her, men det er nu altid med en hvis spænding vi passerer grænsen til det sønderjyske. Okay det kommer hurtigt til at lyde som en forudintaget holdning, men sønderjyderne har nu en anden måde at holde fester på - og her kommer sådan et par små-kedelige røvere og skal forsøge at blande sig med de indfødte kollegaer - men nuvel - Bil og trailer var pakket og for en sikkerhedsskyld havde vi medbragt Pas og vores Dansk-Sønderjysk parlør og satte GPS'en mod en Restaurant i Åbenrå - et ellers idylisk sted lige over for café Lynlås.


Vi kommer i voldsom god tid anstigende til stedet og finder salen pakket med 75 pensionister der holdt kom-sammen i den sal der nogle timer senere skulle danne ramme om røvernes kup.


Vi tog en rask beslutning om at parkere traileren og begive os endnu længere sydpå og proviantere som en anden søndags turist. Efter en lynshopping gik turen nordpå igen - og hér starter det så... En UMÅDELIG lang kø. Alt imens vi sneglede os afsted på E45 rasede tiden til gengæld og svedperlerne generede efterhånden så meget at klimaanlægget måtte på overarbejde.


Kl. 17.20 ankommer vi småstressede til destinationen for at finde ud af at gæsterne ankom kl. 18.00 og ikke kl. 18.30 som først annonceret. Der blev udsagt nogle gloser som ikke skal nævnes hér, men ellers var det på med vanten og efter 20 veldisponerede minutter kunne vi konstatere at der var hul igennem - en ny røverrekord, som dog ikke skal danne præcedens fremover ;-)


Herr Überkansler som vi valgte at kalde overtjeneren var netop udtrådt af det sønderjyske fodregiment, styrede slaget med hård og unænsom hånd og røverne rettede naturligvis ind som de menige soldater vi var.


Det lykkedes os at overbevise sønderjyderne, og måske lige så meget os selv, om at man godt kan holde fest uden 80% skålesange og boogie woogie, men istedet en masse dejlige sange og gode historier.


Tilbage var nu kun at pakke sammen og overstå den sidste eksorcis hos Überkansleren :) og så vende næsen hjem til vor elskede hjemstavn nord for Kongeåen.


Og skønt var det da også at høre om en ung tankpassers liv og levned på vort eget modersmål da vi tidligt på morgenen gjorde holdt i Vejle.


Det var hans sidste arbejdsdag - hans chef var dum og nu ville han ud at rejse - og skal vi ikke herfra bare sige: God tur!

Trykt d. 14.06.08

Røver arkivet